Vi ved alle, at konsekvenser kan bruges til at indlære nye adfærdsmønstre og reducere de eksisterende. Men hvad med non-konsekvens?

Ekstinktion vil sige ikke at forstærke en tidligere forstærket adfærd. Det involverer identifikation af hvilke ting, der forstærker den eksisterende adfærd og fjernelse disse ting.

For en hund, der surfer på køkkenborde – dvs lige checker om der er mad deroppe, er forstærkeren let at identificere: MAD. For at løse den type problem, er vi nødt til at bruge ekstinktion. Når der er mad på bordet, skal hunden enten være optaget af noget andet, eller lukket ude fra køkkenet. Hunden er måske i et andet rum, udenfor, eller min favorit: vi trænede vores hunde til at ligge stille i et bestemt område og delte lidt af maden med dem, for at forstærke denne, mere acceptable, adfærd. På den måde fik vi alle, hvad vi ville have, og hundene lærte at opføre sig ordentligt i køkkenet. Når vi ikke laver mad, eller er ude af stand til at overvåge vores hunde, efterlader vi køkkenbordene tomme. Vi stiller maden væk og tørrer måske endda overfladerne rene. På den måde finder hundene aldrig noget, når de kommer for at checke køkkenbordet, og derfor bliver den adfærd ikke forstærket.

På kort sigt vil adfærden blive værre. Så bliver den bedre. Og så forsvinder den
Pas på ludomanens forbandelse: variable forstærkningsmønstre. Det er, når vi engang imellem glemmer at fjerne maden fra køkkenbordet, og hunden finder den. Et variabelt forstærkningsmønster betyder, at adfærden bliver meget modstandsdygtig overfor ekstinktion. Det er derfor ludomaner vil bruge hver en krone på en spillemaskine, der kun meget sjældent giver noget igen. De sjældne gevinster holder spilleren fanget.

Man kan godt slippe af med en adfærd, der er under et variabelt forstærkningsmønster, men det tager længere tid. Det er et almindeligt problem, hvis ikke alle familiemedlemmer følger aftalerne og f.eks. efterlader mad fremme, når hunden er uden opsyn. Man bliver nødt til at forklare hele familien om ekstinktion og variable forstærkningsmønstre, så de forstår hvor vigtigt det er. Det er tit blot manglende forståelse eller kommunikation, der er årsag til manglende samarbejde.

Hvordan kan man så bruge ekstinktion til at løse adfærdsproblemer? Find først ud af, hvad der er forstærkning for adfærden, hvilken belønning hunden får ud af det, og fjern derefter denne forstærkning.

Hvis du kan lære hunden noget alternativt at gøre, eller give den en
mere acceptabel måde at få afløb for den uønskede adfærd, vil det sikkert få tingene til at gå lidt hurtigere.

Et andet eksempel: mange mennesker klager over, at deres hund går i affaldet. Forstærkeren er i dette tilfælde oftest, at hunden finder madrester eller noget stinkende, den kan lege med. Hvordan fjerner vi denne forstærker? Vi kan købe en mere solid affaldsbeholder med låg.

Vi kan fjerne spanden – sæt den i et skab eller ind i et andet rum hvortil døren holdes lukket. Alle disse tiltag vil virke, det kommer an på, hvad der passer dig bedst i hverdagen. Du kan blive nødt til at gå på kompromis, men sådan er det at have kæledyr i huset. Glæden og selskabet ved at eje et dyr overgår langt besværet ved de kompromiser, man må indgå – og det mærkes endnu mere, når du kommer hjem til et glad kæledyr, der ikke har spredt affald over hele gulvet eller ædt aftensmaden. Jeg er sikker på du vil være enig med mig i det.

Af Aidan Bindoff , oversat af dyrlæge Christina Lager [1]